Den konservative antibrandesianisme udgør et af de mest markante indslag i den lange, men oversete, tradition for kritik af åndsradikalismen i Danmark. Selvom den som den nye antologi Efter Georg af Johan Christian Nord og Kristoffer Garne viser ikke var enerådende, var den måske den skarpeste eller – efter nogles mening – den skingreste.
Om denne kritik handler mit kapitel i Efter Georg. Jeg ser på sådanne skikkelser som Alfred Ipsen, Harald Nielsen, Henning Kehler, Povl Drachmann, Vilhelm Madsen og andre mere eller mindre obskure konservative kulturkritikere.
Bogen har fået en flot anmeldelse i Kristeligt Dagblad, der giver bogen 5 stjerner. Specifikt om mit bidrag skriver avisen:
Historikeren Christian Egander Skov fremdrager Harald Nielsen i sin artikel og placerer ham som Brandes’ vigtigste modstander i den konservative lejr. Harald Nielsen udgik egentlig fra det brandesianske miljø, men som hos den tyske filosof Martin Heidegger, hvor man taler om et ”Kehre”, en vending, tog også Harald Nielsens tænkning en helt ny og modsat retning, som blev til varig inspiration for konservativismen.
Skovs artikel om den konservative antibrandesianisme er storartet læsning, fordi gedigen forskning gengives i et gedigent og læseværdigt dansk.
Christian Egander Skov 