Efter min kommentar i Kristeligt Dagblad forleden, blev jeg inviteret i studiet på Deadline DR2 til en snak om erindringskultur og historie mod den nationalkonservative blogger Rune Selsing og CEPOS’ Niels Westy. Det kom der dette indslag ud af.
Kategori: Omtale
En fin anmeldelse af Årsskriftet Critique
Kristeligt Dagblad bragte for nyligt en fin anmeldelse af Årsskriftet Critique 2016 i avisen. Det udkom godt nok i oktober 2016, men bedre sent end aldrig.
Konservatisme i mellemkrigstiden anmeldt i KD, 5 stjerner
Stor anmeldelse af min bog Konservatisme i Mellemkrigstiden i Kristeligt Dagblad. Anmeldelsen er forfattet af ingen ringere end professor Jes Fabricius Møller, der har været så nådig at drysse 5 stjerner og en god del roser ned over værket.
Det er særligt glædeligt, at Jes Fabricius Møller faktisk har fanget noget af det centrale i værkets ærinde, nemlig opgøret med såvel den partikonservative som den liberaldemokratiske Whig-historie. Det har været afgørende for mig at forsøge at tage fortidens ideologiske tænkning alvorligt på dens egne præmisser, eller som det hedder i anmeldelsens overskrift: “Hvis konservatisme engang blev opfattet som løsningen, hvad var da problemet?
Anmeldelsen kan læses her.
Her følger et uddrag:
Christian Egander Skov skriver redeligt og begavet om den historiske baggrund for konservatismen
Når højrefløjsbevægelser i mellemkrigstiden er blevet studeret, er det ofte sket ud fra spørgsmålet om, hvorvidt de understøttede det parlamentariske demokrati eller ej. På den måde trækker man en linje gennem det daværende politiske landskab mellem dem, der falder inden for en given ramme, og dem, der falder uden for.
Det er ikke Christian Egander Skovs ærinde i denne bog. Hans tilgang til konservatismen er et forsøg på at tage den alvorligt i sig selv – uanset dens forhold til det parlamentariske demokrati. Konservatismen havde en bred appel, og Skov stiller spørgsmålet: Hvis konservatisme blev opfattet som løsningen, hvad var da problemet?
’Vi har brug for en puritansk udgave af kapitalismen’ samtale på Information med Per Stig Møller
Det er ved at blive lidt af en vane at diskutere konservatisme med tidligere udenrigsminister Per Stig Møller – en af de gode af slagsen forstås. Her forleden var jeg således på Information, hvor jeg deltog i et stor dobbeltinterview sammen med Per Stig Møller.
Den interessante samtale bragte os vidt omkring, men mest af alt talte vi om vores aktuelle situation, globalismens krise, globaliseringskritik og populisme samt ikke mindst konservatismens rolle i den forbindelse. Hele artiklen kan læses her.
Her følger et par uddrag.
CES: »Jeg er nok mere pessimistisk med hensyn til, hvor konservatismen står i dag. Det er rigtigt, at bladrer man tilbage til 1970’erne og 80’erne, så har borgerligheden vundet. Nogen vil hævde, at Francis Fukuyamas The End og History (1992, red.) er passé, men der er altså ingen alternativer til den borgerlige orden og det samfund, vi har nu.«
»Problemet er, at da borgerligheden sejrede og mistede sine principielle modstandere, udartede den sig til den økonomisme, som vi kender fra nødvendighedens politik. Der er ikke noget alternativ, som Margaret Thatcher sagde. Den tænkning kan være farlig.«
– Så konservatismen er faktisk presset?
CES: »Ja, de traditionelle konservative ideer og værdier har længe været under belejring. Tænk bare på 90’erne, hvor man alle steder talte om, at nationen var en konstruktion; eliten begyndte at kalde sig verdensborgere; man satte spørgsmålstegn ved folks kulturelle identitet.«
Bedaget
– Hvad har denne belejring betydet for Det Konservative Folkepartis tilbagegang?
CES: »På mange måder er partiet blevet ramt hårdt, fordi betegnelsen ’konservativ’ er kommet til at fremstå lidt bedaget. De liberale, derimod, har kunnet sige: ’Vi vil fjerne skrankerne for individuel autonomi’. Spørger du den almindelige borgerlige vælger til hans værdier, vil du finde, at han er langt mere liberal end konservativ.«
»Vigtige etiske og moralske diskussioner er skubbet til side, og politiske og ideologiske spørgsmål er reduceret til noget, der kan afgøres rent formålsrationelt gennem en beregning.«
Da Per Stig Møller slog Carsten Raft med en skovl
Forleden havde jeg den store glæde at deltage på Bogforum 2017 i forbindelse med udgivelsen af “Konservatisme i mellemkrigstiden”. Jeg har aldrig før deltaget og det var en interessant oplevelse at se dette bogmekka. Her lærte jeg blandt andet, at man på Amager kan tager 17 kr. for en lille sodavand uden at blinke med øjnene. Imponerende.
Men nu kom jeg jo heller ikke for at drikke sodavand, men for at diskutere “Konservatisme i Mellemkrigstiden” med ingen ringere end Per Stig Møller. Og lad os begynde med slutningen: Per Stig Møller var vild med bogen, som han anbefalede på det stærkeste. Og her er vi jo enige. Køb den!
I vores samtale nåede vi vidt omkring, lige fra Christmas Møllers politiske virke til karakteren af den konservative radikalisme i 1930’erne. Et enkelt blik eller to på forbindelserme mellem mellemkrigstiden og vor egen tid blev det også til.
Carsten Raft er dum!
Efter samtalen fortalte Per Stig Møller en anekdote, jeg her tillader mig at give videre. En af de vigtige bipersoner i min bog er Carsten Raft, der var formand for KU i København i 1930’erne og bagmanden bag indførelsen af march, uniformering og alt det, man nu associerer med datidens Konservativ Ungdom. Men Raft havde også politisk ambitioner og kom i Folketinget i 1935.
Han sad der længe helt frem til 60’erne, hvor han blev syg. Per Stig Møller fortalte, at han havde mødt ham, da han selv var tre. Han havde været med sin far, Poul Møller, ude i det sommerhus, der dengang hed Kobækhuset eller Kobæk strand og som idag kalder Gulberghus.
Her mødte han Carsten Raft og fattede med det samme antipati for den gamle KU-general. For da den bugføre Raft bøjede sig ind over ham for at hilse på den lille Per Stig, svarede Per Stig blot med et ord: “Dum”.
Sidenhen – hvis jeg husker anekdoten rigtig – kom Per Stig Møller til at slå Raft med en skovl, vistnok fordi Raft ville vise, at han kunne lave en kolbøtte. Ja, nu husker jeg desværre ikke historien helt præcist, men uanset hvad, ville man gerne have set det.
Ja, sådan kunne det gå. Poul Møller var vist i øvrigt ikke helt uenig med sin søn i vurderingen af Raft.
Christian Egander Skov 