Omtale

’Vi har brug for en puritansk udgave af kapitalismen’ samtale på Information med Per Stig Møller

Det er ved at blive lidt af en vane at diskutere konservatisme med tidligere udenrigsminister Per Stig Møller – en af de gode af slagsen forstås. Her forleden var jeg således på Information, hvor jeg deltog i et stor dobbeltinterview sammen med Per Stig Møller.

Den interessante samtale bragte os vidt omkring, men mest af alt talte vi om vores aktuelle situation, globalismens krise, globaliseringskritik og populisme samt ikke mindst konservatismens rolle i den forbindelse. Hele artiklen kan læses her. 

Her følger et par uddrag.

CES: »Jeg er nok mere pessimistisk med hensyn til, hvor konservatismen står i dag. Det er rigtigt, at bladrer man tilbage til 1970’erne og 80’erne, så har borgerligheden vundet. Nogen vil hævde, at Francis Fukuyamas The End og History (1992, red.) er passé, men der er altså ingen alternativer til den borgerlige orden og det samfund, vi har nu.«

»Problemet er, at da borgerligheden sejrede og mistede sine principielle modstandere, udartede den sig til den økonomisme, som vi kender fra nødvendighedens politik. Der er ikke noget alternativ, som Margaret Thatcher sagde. Den tænkning kan være farlig.«

– Så konservatismen er faktisk presset?

CES: »Ja, de traditionelle konservative ideer og værdier har længe været under belejring. Tænk bare på 90’erne, hvor man alle steder talte om, at nationen var en konstruktion; eliten begyndte at kalde sig verdensborgere; man satte spørgsmålstegn ved folks kulturelle identitet.«

Bedaget

– Hvad har denne belejring betydet for Det Konservative Folkepartis tilbagegang?

CES: »På mange måder er partiet blevet ramt hårdt, fordi betegnelsen ’konservativ’ er kommet til at fremstå lidt bedaget. De liberale, derimod, har kunnet sige: ’Vi vil fjerne skrankerne for individuel autonomi’. Spørger du den almindelige borgerlige vælger til hans værdier, vil du finde, at han er langt mere liberal end konservativ.«

»Vigtige etiske og moralske diskussioner er skubbet til side, og politiske og ideologiske spørgsmål er reduceret til noget, der kan afgøres rent formålsrationelt gennem en beregning.«

Reklamer