Forleden havde jeg den store glæde at deltage på Bogforum 2017 i forbindelse med udgivelsen af “Konservatisme i mellemkrigstiden”. Jeg har aldrig før deltaget og det var en interessant oplevelse at se dette bogmekka. Her lærte jeg blandt andet, at man på Amager kan tager 17 kr. for en lille sodavand uden at blinke med øjnene. Imponerende.
Men nu kom jeg jo heller ikke for at drikke sodavand, men for at diskutere “Konservatisme i Mellemkrigstiden” med ingen ringere end Per Stig Møller. Og lad os begynde med slutningen: Per Stig Møller var vild med bogen, som han anbefalede på det stærkeste. Og her er vi jo enige. Køb den!
I vores samtale nåede vi vidt omkring, lige fra Christmas Møllers politiske virke til karakteren af den konservative radikalisme i 1930’erne. Et enkelt blik eller to på forbindelserme mellem mellemkrigstiden og vor egen tid blev det også til.
Carsten Raft er dum!
Efter samtalen fortalte Per Stig Møller en anekdote, jeg her tillader mig at give videre. En af de vigtige bipersoner i min bog er Carsten Raft, der var formand for KU i København i 1930’erne og bagmanden bag indførelsen af march, uniformering og alt det, man nu associerer med datidens Konservativ Ungdom. Men Raft havde også politisk ambitioner og kom i Folketinget i 1935.
Han sad der længe helt frem til 60’erne, hvor han blev syg. Per Stig Møller fortalte, at han havde mødt ham, da han selv var tre. Han havde været med sin far, Poul Møller, ude i det sommerhus, der dengang hed Kobækhuset eller Kobæk strand og som idag kalder Gulberghus.
Her mødte han Carsten Raft og fattede med det samme antipati for den gamle KU-general. For da den bugføre Raft bøjede sig ind over ham for at hilse på den lille Per Stig, svarede Per Stig blot med et ord: “Dum”.
Sidenhen – hvis jeg husker anekdoten rigtig – kom Per Stig Møller til at slå Raft med en skovl, vistnok fordi Raft ville vise, at han kunne lave en kolbøtte. Ja, nu husker jeg desværre ikke historien helt præcist, men uanset hvad, ville man gerne have set det.
Ja, sådan kunne det gå. Poul Møller var vist i øvrigt ikke helt uenig med sin søn i vurderingen af Raft.
Christian Egander Skov 