arrangementer

Den konservative højskole på Hindsgavl anno 1925 og 2016

På en af årets alt for få ægte sommerdage slog jeg forleden et smut forbi den prægtige gamle herregård Hindsgavl, der i dag er et konferencecenter og kalder sig et slot. Anledning var, at jeg var blevet inviteret til at tale til arrangementet Konservativ Konsensus arrangeret af Fonden af 28. maj 1948 om mellemkrigstidens konservatisme med udgangspunkt i min bog Konservatisme i mellemkrigstiden, der udkommer til september.

Hindsgaul2At tale foran de mere end 100, fortrinsvis yngre, mennesker med tilknytning til Det Konservative Folkeparti var en stor glæde, ikke kun fordi jeg kunne mærke den levende interesse for emnet, eller fordi arrangørerne havde gjort sig umage med at skabe nogle virkeligt indbydende rammer, men også fordi Hindsgavl – hvad de fleste konservative næppe ved – spiller en væsentlig rolle i mellemkrigstidens konservatisme.

Så for mig var det historiens vingesus – Ikke kun når jeg stjal mig til en tur i gårdens park og vandrede ned forbi den gamle slotsbanke, men også dette slet og ret at være der og tale om mellemkrigstidens konservatisme.

Det var nemlig her, at partiet fra 1925 afholdt sit årlige højskolekursus. Kurset var egentlig en reaktion på, at 1920’ernes konservatisme i visse konservatives øjne manglede noget substans. Den var blevet reduceret til et forsvar for verden af i går, en liberal, borgerlig orden under pres. Partiet var endt i et næsten underdanigt forhold til Venstre.

For mange af de – særligt yngre – konservative, der ikke mente, at dette var partiets naturlige plads, skyldtes miseren en manglende erkendelse i partiet af, hvad sand konservatisme var. Man havde simpelthen været for åndeligt sløve og glemt at dyrke idédebatten inden for partiet.

A.Svensson konshist
A. Svensson

Allerede i 1918 havde en række yngre konservative anført af Ole Bjørn Kraft leget med idéen om at anskaffe sig Nordborg Højskole på Fyn og gøre den til en konservativ højskole, et udgangspunkt for en gentænkning og genrejsning af en selvbevidst national konservatisme. Det var dog blevet ved tanken.

I 1924 havde den sønderjydske folketingsmand A. Svensson taget tanken op igen. På partiets landsråd havde han udtalt, at man manglede en højskole. Herom har jeg skrevet i min bog:

 

 

“Problemet for Svensson var, at Det Konservative Folkeparti ikke havde formået at knytte an til den åndskonservative rejsning mod åndsradikalismen, og derfor foreslog han nu oprettelsen af en højskole:

“Et aandeligt Centrum, et Grosted, et Paavirkningssted, hvor unge fra konservative Hjem kan sendes hen og faa deres Konservatisme underbygget fra Grunden af, saa det ikke blot bliver en nedarvet, men ogsaa en personligt tilegnet Konservatisme, en gennemægte og fuldt ud bevidst Bestanddel af hele deres Livs- og Samfundssyn, en Kon‑ servatisme indefra, der er i Pagt med de bedste og sundeste Instinkter i de unge Sind.”

Tanken om en højskole havde også foresvævet kredsen om Det Unge Danmark, der ifølge Kraft gik med planer om at overtage Nordborg Højskole og skabe “en rugeplads for nye idéer”.Nu blev det Svensson, der tog idéen op med støtte fra et begejstret landsråd. Alfred Bindslev blev tilbudt positionen som højskoleforstander, men takkede nej. Enden på det blev, at Svensson sammen med Bindslev skulle stå for arrangementet. Det blev aldrig rigtig til noget med højskolen. Resultatet blev langt mere beskedent, et årligt højskolekursus på Hindsgaul.”

Var den konservative højskole så en fiasko? Måske. Den blev i hvert fald aldrig det, den var tiltænkt. Og mon ikke det kunne have haft varig betydning, hvis det var lykkedes at sikre faste rammer om åndskonservatismen?

Men kurset bestod faktisk i mange år og var vigtig i revitaliseringen af konservatismen, der kom til udtryk i 30’ernes social- og nykonservative strømninger.

konservativ højskole- arkiv
Den Konservative højskole, Hindsgavl anno 1936

Højskolen blev i øvrigt efter 2. Verdenskrig grundlaget for Folkeligt Oplysningsforbund, der den dag i dag er et af landets største oplysningsforbund. Oprindeligt havde det en tæt tilknytning til et bredt konservativt tankegods. Nu begiver FOF – som det kaldes i dag –  sig mest af med sy- og spanskkurser.

Det siger måske et og andet om tiden og udviklingen i dansk konservatisme i efterkrigstiden. Men måske vinden er ved at vende? Det tyder i hvert fald det flotte Hindsgavl-arrangement anno 2016 på.

Ps. skulle trangen melde sig til at kontakte mig for et tilbud på foredrag, kan jeg kontaktes her. Jeg har en lille liste over foredrag, men den er ikke udtømmende. Man kan bare høre mig ad helt uformelt.

 

Reklamer