Jeg har skrevet om det kristne højre i USA, som ved dette valg har støttet Trump. Nogle har gjort det modvilligt, andre medvilligt. Alle er de gået på kompromis med deres grundlæggende tilgang til det at være politisk aktiv kristen, nemlig den søgen efter sunde, moralske karakterer i politik. Herom har jeg skrevet i Kristeligt Dagblad 15/7.
“Hvor de før var en magtfaktor, viser Trumps sejr hos Republikanerne, at deres situation på mange måder er blevet penibel.
Før Trump tog hul på sin politiske karriere, var byggematadoren mest kendt for sine lyssky forretningsmetoder, sit playboyliv og sin rolle som reality-stjerne.
Han har været gift tre gange og er kommet til at afsløre, at han dårligt har åbnet en bibel. Desuden har Trump indtil for nylig været tilhænger af fri abort, også af levedygtige fostre. Intet tyder på, at Trump nogensinde har befundet sig i første linje i den drabelige kulturkamp, der har raset i USA i årtier – og i det omfang, han har, har det været på modstanderens side. Kort sagt burde Trump ikke være det evangelisk-kristne højres kop te.”
Men tilsyneladende er Trump ikke umulig at sluge for det kristne højres vælgere, i hvert fald ikke hvis vi skal tro tallene:
“….TALLENE taler deres tydelige sprog. For selvom Trump ikke har vundet et flertal af de evangelisk-kristne vælgere, er han – ifølge nogle undersøgelser – den kandidat, der har vundet størst opbakning i denne gruppe. Andre undersøgelser har vist en snæver føring til Ted Cruz, men også dette er værd at notere sig. For på papiret skulle Trump ikke have haft en chance blandt disse vælgere. Men det havde han – og mere til: Omkring 40 procent bakkede op om Trump.
Man kan så spørge, hvem er de evangelisk-kristne, der støtter Trump? Ifølge avisen Washington Post er det mest dem, der ikke går i kirke. Altså det tynde øl. Og det er da også rigtigt, at støtten til Trump blandt de evangelisk-kristne faktisk falder, jo mere vi nærmer os dette miljøs kerne. Kort sagt, er du stærkt troende evangelisk-kristen og går i kirke hver uge, og bor du på landet i et område, hvor dette er normen, så er der væsentligt mindre chance for, at du støtter Trump, end hvis din tilknytning til religionen er løsere. Men – og der er et stort men – selv her er støtten til Trump betragtelig – og ifølge en undersøgelse er Trump endog den foretrukne kandidat også blandt hyppige kirkegængere.”
Støtten har altså ikke været begrænset til de mindst engagerede medlemmer af det kristne højre. Også flere af bevægelsens ledere har åbent støttet Trump. Det mest oplagte eksempel er prædikanten Jerry Falwell jr., søn af den måske mest fremtrædende teleevangelist i USA, nemlig Jerry Falwell, som allerede i januar erklærede Trump sin støtte.
Det oplagt spørgsmål er naturligvis hvorfor? Et oplagt bud er den krise, som det kristne højre oplever, og som de må opfatte som en mere generel krise for USA. Denne krise kræver nye svar, en mand, der tør bryde reglerne:
“USA’S EVANGELISK-KRISTNE befolkning har været en uomgængelig politisk magtfaktor i hvert fald siden 1980′ erne, det folkelige grundlag for den konservative kulturkamp siden dette årti og fodsoldaterne i kontrarevolutionen mod 1968 og progressivismen.
De kunne kalde sig den moralske majoritet, fordi de – engang – mange steder faktisk repræsenterede et tavst flertal, hvis værdier var blevet trådt under fode af udviklingen.
I dag er situationen en anden. Kulturkampen mellem progressive og konservative er forbi, og de progressive vandt.
Den amerikanske ungdom bliver stadig mere venstreorienteret og stadig mindre troende, mens de evangelisk-kristne er stadigt ældre.
Det, der engang var en ung kristelig reaktion med rod i stærke, folkelige vækkelsesbevægelser, er nu blevet til en gråhåret og snart hvidhåret reaktion.
Samtidig er hvide kristne på vej til at blive en minoritet i USA. Og de er klar over deres nederlag. Hele 70 procent af de evangelisk-kristne har ifølge en ny undersøgelse en negativ vurdering af udviklingen i USA siden 1950′ erne. De er kort sagt bekymrede, meget bekymrede.
De evangelisk-kristne ser med stadig større frygt på et scenarie, hvor de ikke længere har fremtiden for sig, hvor USA som nation fjerner sig yderligere fra kristendommen, og hvor landets kulturelle identitet i det hele taget udfordres.
I den situation har Trump en vis tiltrækningskraft, ikke fordi han er en moralsk karakter, der følger regler og normer, men fordi han ikke er en moralsk karakter, og fordi han netop bryder reglerne.
Det har jo tilsyneladende ikke hjulpet meget at følge dem.”
Christian Egander Skov 