Om Alfred Bindslevs konservatisme

Præsten og politikeren Alfred BIndslev er en af konservatismens oversete ideologer. Sammen med blandt andre Ole Bjørn Kraft var han med til at stifte den nationale ungdomsbevægelse Det Unge Danmark, der fik umådelig indflydelse på mellemkrigstidens liberalismekritiske konservatisme. Senere blev han en en ledende ideolog i partier, men nåede aldrig helt til tops. Jeg har skrevet om hans liv, gerning og skuffelser i Årsskriftet Critique VI.

Her følger et uddrag:

“”Christmas Møller har sagt om ham, at han var vor generations bedste hoved, og det var han, men den vilje, der skulle lette dette hoved, der kunne alt, hvad det ville, var ikke så stærk som hans begavelse. Den kunne ikke overvinde den syre, der var i hans blod. Der kan siges, at i ham udspillede sig en kamp imellem himmel og helvede.”

Således berettede den konservative politiker Ole Bjørn Kraft på vej ind i sit politiske livs efterår om ungdomsvennen og kampfællen Al-fred Bindslev i sine erindringer Ung mand undervejs fra 1958. Sam-men havde de i årene omkring Første Verdenskrig søgt at nyskabe dansk konservatisme. De havde drømt store drømme om den nye tid og nationens genfødsel. De havde beruset sig i vin, poesi og store ord, men også ført deres tanker frem i konservatismens første række. I 1926 var de sammen blevet valgt i Folketinget.

Men i 1958 lå alt dette mange år tilbage: De var gået hver sin vej. Ole Bjørn Kraft blev en af sit partis ledende skikkelser, en mand hvis virke var bestemt af hans evner til at kombinere store idéer og større ord med det parlamentariske benarbejde. Alfred Bindslev var blevet stående ved idéerne og ordene. Han magtede aldrig at skabe politik af sine tanker, og da idealerne svandt, aftog også hans betydning for dansk konservatisme.

Alfred Dahm Bindslev døde i 1954 fysisk og mentalt nedbrudt efter et politisk liv, der havde ført ham fra sin ungdoms radikale konservatisme ind i det politiske hverdagsliv i Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation og frem til posten som Københavns Skoleborgmester. Han var end ikke fyldt 60 ved sin død, men de tanker, der ud-gjorde hans bidrag til dansk konservatisme, havde han overlevet med mange år.”

Vil du læse det hele, skal du købe Årsskriftet Critique VI