Kommentar

Kronik: Tiden rinder ud for Barfoed

Min kronik i Berlingske Tidende om Lars Barfoeds problemer som partiformand.

Dødsklokkerne kimer for Det Konservative Folkeparti. På kort tid er det lykkedes formand Lars Barfoed at forvandle et parti, der før sommeren var præget af optimisme, til en politisk dødssejler, hvor vandet fosser ind, mens styrmænd og matroser leder efter korkbælter og redningsbåde. Berlingske Barometer gav partiet sølle 3,5 procent af stemmerne. En Gallupmåling fra 8. august gav partiet 3,1 og en Voxmeter-måling 11. august understregede, at Barfoed har udstukket kursen mod spærregrænsen for partiet, der fik 2,9 procent.

Hvad er egentlig gået galt siden den tidlige sommers eufori? Det har været en forvirrende tid for konservative partimedlemmer og vælgere. I juni placerede partiet sig som et stærkt værdikonservativt parti, der kritiserede dannelsesfaldet og den brede konsensus om skolepolitikken. Det var et modigt træk, som gav partiet momentum. De Konservative fik uvant medvind. De seneste målinger understreger imidlertid, at det ikke lykkedes kaptajn Barfoed at følge denne kurs. Tværtimod har han måske med sin seneste udmelding om udlændingepolitikken præsteret at ødelægge den sidste chance, partiet havde, for at undgå et katastrofalt nederlag ved det kommende kommunalvalg. Kursen er igen lagt om, og nu sejler partiet stik imod vindretningen.

Den udlændingepolitiske udmelding var en kategorisk afvisning af nogensinde at medvirke til stramninger af udlændingepolitikken af enhver art. Samtidig var der kun en betinget erklæring om at rulle de lempelser tilbage, som de Konservative ellers har angrebet regeringen for at gennemføre. Barfoed vil hellere samarbejde hen over midten end med de andre borgerlige partier, hvis prisen er stramninger. Udmeldingen kan kun forstås som en skarp symbolpolitisk markering, hvormed partiet søger at hævde sig som den borgerlige anstændigheds bolværk mod Dansk Folkeparti og alt dets væsen.

For partiets ledelse lå udmeldingen i forlængelse af målet med den demonstrative skolepolitik, nemlig at skabe »kant« til de andre borgerlige partier. Den dristige udmelding skulle vise, at de Konservative ikke er det usynlige, lidt karakterløse parti, som mange borgerlige vælgere øjensynligt tager det for. Men hvis dette var formålet, har udmeldingen været katastrofal og må tages som et vidnesbyrd om den konservative ledelses manglende politiske tæft og ideologiske fundering.

For de to udmeldinger stritter i hver sin retning: De rummer hver sin fortælling om konservatismen. Tilsammen giver de indtryk af ideologisk skizofreni.

Læs hele kronikken her

Reklamer